Er du tilfreds med dit liv?
Har du alt det, du drømmer om?
Kunne det være bedre?
Eller føler du, at der mangler noget – eller at du er ved at miste noget?
Uanset hvordan du oplever din situation, så læs nedenstående og få hjælp til at fastholde en tilstand af taknemmelighed – værdsætte det, du allerede har, og blive guidet til et mere tilfredsstillende liv.
Du har alt, hvad du drømmer om…
Seriøst, det har du!
Prøv at tænke over det.
På et tidspunkt i dit liv drømte du faktisk om alle de ting, du har i dag.
Uanset om det er din bolig eller din bil, så har du på et tidspunkt i livet håbet, at du en dag ejede det, du drømte om.
Vi tilpasser os hurtigt, og det er ikke altid til det bedste. I nogle situationer kan vi således være hurtige til at glemme glæden ved, da vi fx købte en ny bil – eller hvorfor vi så brændende ønskede os en bestemt ting i første omgang? Nogle gange tilpasser vi vores nuværende omstændigheder for hurtigt. Vi kan blive kede af det eller selvtilfredse omkring det, vi har.
Når du forsøger at udfylde et tomrum i dit liv, så starter det ofte som et ønske; det er spændingen ved jagten, hvis du ønsker dig noget nok. Men hvis du mister interessen for genstanden, så er du ikke i stand til at løbe solen sort for den. Inden du ser dig om, så er din bærbare pc gammel, din nye telefon ikke længere den nyeste model, og så har vores forhold til den ingen betydning.
Eller…. har du tænkt på – måske er det dine tanker omkring genstanden, der er uden betydning?
Skift dit perspektiv. Og her er din holdning til taknemmelighed vigtig, for det vil ændre dit perspektiv på tingene.
“Udfordringer uden for din kontrol kan tage alt, hvad du besidder,
undtagen én ting
– og det er din frihed til at vælge, hvordan du vil reagere på situationen.
Du kan ikke kontrollere, hvad der sker i dit liv, men du kan altid kontrollere, hvad du føler og mærke, hvad det gør ved dig”
Der er altid noget at være taknemmelig for.
Også hvis du befinder dig i de vanskeligste omstændigheder. Om ikke andet, så er der altid en grund til at være taknemmelig over livet.
Vores største lektioner i livet er som regel de mest smertefulde. Så vi er nødt til at lære at være taknemmelige for både det, der gør os kede af det og det, der gør os glade, for begge lærer os noget.
Sæt pris på dette øjeblik.
Lev i nuet – acceptér tingene og slip dem igen. Evnen til at sætte pris på dit liv og alt, hvad der er i dette øjeblik, er én af de største gaver, du har.
Hvis du har svært ved at værdsætte dette øjeblik, fordi du ikke kan komme frem til noget særligt eller har svært med at være taknemmelig, så tænk tilbage til dengang, hvor der ikke fandtes internet, tv, smart-phones mv.
– intet forbliver det samme… ting kommer og går – derfor er det vigtigt at kunne udvikle en holdning af taknemmelighed til “det, der er lige nu”
Vær taknemmelig for, hvad du har nu, da intet varer evigt.
Vær bevidst om, at taknemmelighed er let.
Taknemmelighed er ikke svært, det er nemt. Kig på alt det, du ejer.
Har du tag over hovedet?
Har du sko på fødderne?
Kan du let få fat i mad og drikke?
Oplev følelsen af taknemmelighed på daglig basis. Du vil blive overrasket over hvor mange ting, du kan være taknemmelig for. Og det vil ændre dit liv.
Skriv en simpel liste over alle de ting, du var taknemmelig for i dag.
En øvelse til at hjælpe dig med at fastholde din taknemmelighed:
1. Lav en liste over alle de ting, du har nu, som ikke altid har været en del af dit liv. Det er begyndelsen på din taknemmelighedsliste. Listen kan indeholde alt fra de store ting i livet til de mindre og mere trivielle ting i livet. Det kan fx være, at du har adgang til internettet, at du har et job osv. Skriv også gerne noget på listen, som du engang ønskede dig, og som du troede ville gøre dit liv bedre.
2. Skriv en ny liste over alle de gange, hvor du kan huske, at du har været syg, vred, nede osv. Kan du huske, hvordan du havde det? Kan du huske, hvad der fik dig til at få det bedre? Kan du også huske det øjeblik, hvor tingene var okay igen? Skriv alle de ubehagelige ting ned, og hvis det er muligt; hvordan blev de løst? Måske kan du efterhånden se et mønster her. Når din situation ændrer sig, er der sket et skifte i din tankegang. Hvad lærte du af dine dårlige erfaringer? (Skriv også det ned.)
3. Lav nu en tredje og sidste liste. Denne liste skal indeholde, hvad du har lært af de to forudgående lister (liste 1 og 2). Skriv alt ned, som du er taknemmelig for i dit liv. Det tager lidt tid og kræver, at du undersøger dit liv i flere detaljer. Du kan sagtens opleve, at din endelige liste er meget forskellig fra din oprindelige liste, og at du rent faktisk har en masse at være taknemmelig for lige nu. Efter dette sidste trin 3 vil du allerede være begyndt at se dit liv i et nyt lys. Det er magten i at arbejde med taknemmelighed.
Rigtig god fornøjelse..
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
4 kommentarer på “Vigtigheden af taknemmelighed .”
Spot on Mette!
/ Hanne ❤
Hej, Mette
Dejlig, læsning – godt at læse kloge ord i et koncept 🙂
Sommer hilsen
Karin Scheer
Dejligt billede af dig det sort hvide og det er ikke en aprilsnar lev i nuet, lev i livet, hver taknemmelig for hverdag, følg de positive ting og følg aldrig de andres negative tanker. God påske
Jeg har været igennem nogle år, hvor jeg har haft billedet af, at jeg skal helt ned, for at komme op. Nu er jeg så kommet til en fase i mit liv, hvor jeg har på fornemmelse, at jeg er på vej op. Men der er ikke kommet det gennembrud endnu, hvor jeg får det liv, som jeg har prøvet at skabe. Lige nu er jeg vel dér, hvor jeg er taknemmelig for al den visdom, som livet har skænket mig. Men der er stadigt en vrede og frustration over ikke at have fundet det sted, hvor jeg for alvor kan bruge det på en måde, så det både gavner mig selv og andre.
Det, som jeg nok er mest glad for i dag, er, at jeg tør lade mennesker komme tættere på mig, uden at miste mig selv. Jeg er også blevet bedre til at vælge, hvilke mennesker, som jeg vil bruge energi på, og hvilke jeg ikke vil. Og så har jeg det også bedre med den måde, som jeg prioriterer min økonomi på, end jeg har været tidligere.