Mange har svært ved at tro på, at de kan komme videre efter skilsmissen.
Har du det også sådan?
Det er den slags frygt og historier, du fortæller dig selv igen og igen, som gør, at du lige præcis ikke kommer videre.
Kan du ændre det? – Ja absolut!
Du har brug for at give nogle løfter til dig selv, og arbejde hen i mod dem, så du får det liv, du virkelig ønsker for dig selv.
• Lad fortid være fortid, du kan alligevel ikke ændre den. Det er vigtigt at fortælle dig selv det, og virkelig tro på det.
Det vi kan ændre i livet, er de valg vi træffer og de skridt vi tager fremover. Slip alt nag, hvis du har nag til en person. Slip det, det gavner dig ikke.
• Accepter, at du ikke har kontrol over alt, men du kan få det bedste ud af det. Ingen har kontrol over det uforudsete.
• Sæt pris på hver dag, fordi ingen af os ved om vi oplever i morgen. Ingen af os er lovet noget, så gør det du holder af i dag. Tilbring din tid med dem du holder af, og sig til dem, at du elsker dem.
• Vær ubetinget venlig mod andre – også din ex. Hvis du tror på karma, så vil alt det du sender ud i universet komme tilbage til dig.
• Frasorter ikke-venlige folk fra dit liv. Lev dit liv fri for denne dysfunktion.
• Ingen sætter dine begrænsninger, undtagen dig selv. Ingen ved, hvad du er i stand til, kun dig. Ingen kender til ilden inde i dig, og den motivation, som du har. Du er den eneste, der kan holde dig fra nogensinde at give op, indtil dit mål er nået.
Lov dig selv at leve det liv, du virkelig ønsker at leve.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
13 kommentarer på “Livet efter skilsmissen .”
Helt enig i det du skriver. For mig er det sværeste efter skilsmisse, børnene. Følelsen af ikke at slå til som mor når børnene nævnet at de hellere vil være hos far. Når de siger at de får alt hos far. Når man føler man kun skælder ud og så tager de hjem til far.
Kh Lotte
Kære Mette
Jeg har været nede og kysse bunden af bunden og har arbejdet mig op…op ..op
Brugt nogen af dine redskaber og andre..redskaber for at komme op…
Jeg har givet slip og har idag skrevet et langt brev til min ex.. hvor jeg er anerkender og fortæller ham om min rejse efter skilsmissen og hvordan det har været og at jeg idag har et fantastisk liv .
Hilsen Rikkelouise
Stor respekt og stort TILLYKKE til dig.
Hvor er du stærk – og hvor er det et fantastisk stykke arbejde.
Igen – tillykke med din rejse.
Kærligst Mette
Hej Mette…
Står midt i et brud, dog ikke ægteskabsbrud…
Men er blevet vrage af min forlovede…
Det er noget rod, for han vil mig ikke men vil heller ikke sige det til mig orddirekte…
Han har dog genoptaget kontakten med hende han havde før mig….og han tager mere og mere afstand fra mig…
Selv hans familie tager afstand…
men mit lille sårede hjerte kan ikke forstå at det nok er mig der skal slutte det her…
hilsen
Karen
Se at få det afsluttet.
Pas på dig selv. Du har fortjent bedre
Omg det her løfter mig virkelig op ! Hvorfor er det ofte os kvinder der sidder med de negative tanker
Kære Mette Så sandt det du skriver. Jeg blev skilt efter 29 år…Nøjjj vil jeg bare sige,det var sgu hårdt,ubeskriveligt hårdt og jeg tænkte det første år,om jeg havde dummet mig.
Det var mig der ville skilles(havde forsøgt mange gange,men vi endte altid sammen igen)
De få mennesker jeg har omkring mig støttede mig i ,at det var det rigtige jeg havde gjort og inderst inde vidste jeg jo også,at det var det!! Men hele vores familie er splittet ,nærmest skyttegravs krig hvor mine døtre er på deres fars side og min søn er på min …. Det er så ubeskriveligt skrækkeligt. Det skal siges at mine børn i flere år ønskede ,at vi gik fra,hinanden ,så står egentligt lidt uforstående over,hvorfor mine døtre reagere som,de gør. Jeg accepterer det,selv om det gør hamrende ondt.
Hej Mette, det er nu er år siden, at manden fortalte, at han ville skilles efter 26 års samvær og vi godt kunne være voksne mennesker og være sammen om 3 voksne børn og 2 små børnebørn.
jeg har gjort alt, hvad du beskriver og jeg har også været hos en indianer og jeg har skrevet en farvel brev til xmanden. Han har været forbi 4 gange for at hente ting i kælderen og sige goddag, hvordan går det.
Der er noget kludder i Familien, den kæreste han har er bange for mig og hun vil ikke høre om børn, børnebørn og fortid. Og nu ser han kun vores midterste barn, hver 2 – 3 måned, når han er på Sjælland.
Men hvorfor bliver jeg ved med at drømme om ham ?
Og hvis han ringer, bliver jeg glad ?
Og hvis han kommer forbi, blir jeg varm inden i ?
Hvorfor ????
Jeg er afklaret med, at vi aldrig skal være partner mere eller bo sammen.
Men jeg ser op op op
Jeg blev skilt for et år siden… Og der går virkelig et helt år før der falder ro på.. Jeg er stadig i gang med at hele op og være i mit nye med børn, nu i deleordning osv…
Og tro mig…. Smil og positiv tilgang- ordet pyt og latter har virkelig fået mig langt..
Det er så hårdt og på mange måder også fantastisk at gennemgå en skilsmisse.
Jeg har lært VIRKELIG meget ikke mindst om mig selv og det er en gave.
Føj hvor er det bare svært med et brud. Hele ens verden bryder sammen- eller sådan føles det. 5 uger er det nu siden. Vi kunne begge 2 ikke mere. Jeg havde mistet mig selv og mine grænser blev flere gange overskredet. HVORFOR er det sp svært at sige fra. Det er det fordi jeg kendte konsekvenserne. Så ville jeg stoppe forholdet. Hvorfor gjorde jeg det så ikke????
De sidste 3 år blev jeg mere og mere en fremmed person. Gik ikke op i mig selv tog på og var sur hele tiden.
Da jeg sagde at nu kunne jeg ikke mere, sagde han at det kunne han heller ikke.
Hvad gjorde jeg så? Så vad jeg ham inderligt om at tænke sig om og give det en chance mere. Hvorfor?? Jeg ville jo ikke selv mere.. han var heldigvis den stærkeste af os og vedholdne. Idag har han været og hente de sidste ting. Det var hårdt!!! Vi græd begge 2. Vi elsker hinanden- men vi har slidt hinanden op.
Så jeg skal nu forsøge at være god ved mig selv. Få det godt igen. Men tanken om at jeg forbliver alene er skræmmende… tak for dine gode og hjælpsomme indlæg Mette
Min mand brød sammen for en uge siden, og fortalte, at han ville skilles. Chok og vantro var min reaktion, og jeg har gået rundt i en døs den sidste uge. Først nu, er jeg så småt ved at komme op til overfladen. Vi er ikke uvenner og kan tale sammen, ihverttilfælde sådan til dels. Han kan nærmest ikke mærke sig selv, og siger at han de sidste par år – mere eller mindre ubevidst, har følt at tingene gik nedad bakke. Efter et sidespring for to mdr. siden, er det så bare gået op for ham, at han ikke kunne klare det mere. Han har været helt ærlig (tror jeg da) omkring det. Siger han er forelsket i hende, og gerne vil se, om det kan blive til noget.
Samtidigt har hun åbenbart trukket følehornene til sig, og så er konsekvenserne af det scenarie han har sat igang, så småt ved at gå op for ham selv nu. Og det kan han ikke overskue. Og jeg kan heller ikke. Har tankemylder i forhold til børn, økonomi, deling af hus/sommerhus, fremtidig boligsituation osv. Det er nærmest umuligt at finde noget at bo i.
Men samtidigt bliver jeg jo også mere og mere bevidst om, at det er det praktiske der fylder mest. Ikke følelserne for ham. Jeg har også savnet nærvær de sidste par år. Har bare aldrig overvejet skilsmisse, sådan for alvor. Troede vi havde en kerne, der alligevel kunne klare alt.
Noget der også skræmmer helt vildt nu, er tanken om at være alene. Alene om alt det, vi altid var været to om ( kendt hinanden i 26 år og været gift i 20)
Men jeg SKAL klare det her. Og gør det jo nok på den ene eller den anden måde.
Men kors hvor er det hårdt og umenneskeligt, pludselig at skulle re-tænke hele resten af ens liv.
Jeg er nede og kysse bunden. Min dejlige kæreste igennem 5 år sagde lige pludselig stop. Da jeg var en lukket person så jeg ikke alle for varslerne. Nu sidder jeg her 2 måneder efter, 8 kg tyndere og føler ikke at jeg kommer videre før jeg har fået et andet sted at bo. Men det er dælme svært i Roskilde. Og x har kun givet mig et halvt år
Jeg græder hver dag da jeg stadig elsker hende meget højt. Jeg har gået til psykolog og har fået åbnet min skal.
Jeg savner hende og længes efter hende
Hvis du ikke er parat til at give slip på den, som du vil forlade, er det bedst at blive i forholdet.
Jeg har prøvet forhold, hvor min kæreste stadig har brugt meget energi på sit tidligere forhold. Det er ikke kun i forhold til den tid, som hun er i kontakt med sin eks. Det er også i forhold til, hvor meget energi hun bruger på ham. Jeg har set mange, både mænd og kvinder, der kan blive utroligt irriterede over noget, som deres ekskærester siger eller gør. Det er tegn på, at de ikke følelsesmæssigt er færdige med forholdet.
“Fri fra tidligere forhold” har været et ønske på flere datingsites. Ja. Det er bedst, at det er sådan. Men det kræver også, at det er det, som vi arbejder på, for at vi kan koncentrere os om det, der er vigtigt her og nu, nemlig forholdet til os selv, og forholdet til den, som vi ønsker at gå ind i et forhold med.