Det er ikke synd for dig, at du har det svært!
Dine negative følelser er og bliver dine største vejvisere. Jeg har sagt det før, men elsker at gentage det.
Dine negative følelser er dine største vejvisere.
Det, at du mærker negative følelser, er en indikation af, at du ikke er det sted, du gerne ville være.
En indikation af, at du ikke får opfyldt dine drømme.
En indikation af, at dine tanker og din adfærd flytter sig i den forkerte retning.
Den forkerte retning i forhold til, hvad du virkelig ønsker dig.
Så disse fantastiske guides skal du aldrig skælde ud på. Det er ikke din tristhed, din vrede eller din angst, der er noget i vejen med. Disse følelser er blot en indikation af, at du er et forkert sted.
Du skal faktisk aldrig skælde ud på noget eller nogen. Du skal ændre dig.
Du skal flytte dine tanker og din adfærd derhen, hvor du gerne vil være.
Du skal ændre dig.
Så dine negative følelser er en indikation af, at du skal ændre noget i dig.
Dine tanker.
Din adfærd.
Det er svært, men også lidt en lettelse, at du sidder med nøglen.
Så det kan aldrig være rigtig synd for dig. Ærgerligt, ja. Men ikke synd for dig.
Når du lærer denne tilgang, kan du ikke undgå at flytte dig.
Jeg skulle igennem dødsfald, skilsmisse og en masse kaos, før jeg begyndte at tage mig af mig.
Nøj, hvor har jeg bebrejdet alt og alle for min ulykke.
Nøj, hvor har jeg syntes, det var synd for mig.
Jeg har stadig dage, hvor jeg falder i og brokker mig. Og offermentaliteten kommer snigende. Forskellen fra dengang til nu er blot, at jeg ikke længere venter på, at der skal komme én og redde mig.
Jeg ved, at hvis jeg skal have det bedre, er jeg nødt til at gøre arbejdet via mine tanker og min adfærd.
Mine tanker og min adfærd.
Befriende og en smule hårdt. Hårdt, fordi jeg godt ved, at der ikke kommer nogen og redder mig.
Jeg skal selv ændre mig.
Befriende, fordi jeg sidder med nøglen.
Jeg tvinger mig ind i en anden virkelighed.
Via mine tanker og min adfærd.
Dit offer skal tage at prøve det samme. Hun kan nemlig ikke tåle det.
Hun forsvinder og bliver en lille sej rocker, som kan og vil selv uanset udfordringer.
Det er så fascinerende. Er du ikke sød at blive hende? Uanset!
Om ikke andet, så bare i dag, torsdag.
Skab en skøn dag for dig.
For DIG! Så skaber du nemlig en skøn dag for dem omkring dig helt uden ekstra indsats.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Det er ikke synd for dig”
I de senere år er jeg stødt på så megen passiv vrede, så jeg tror, det er løgn. De har især været fra kvinder, der enten har stået i et magtforhold til mig, eller har ment, at de gjorde det. De har vist mig, at de har den opfattelse, at bare de taler til mig i en sød og pæn tone, så kan de reelt sidde og tale ned til mig, ignorere, det som jeg siger og påføre mig sanktioner uden grund. Lige nu har jeg intet andet svar på det, end at blive vred. Jeg har tolket det sådan, at når disse kvinder gør det, er det fordi de har succes med det overfor andre og fordi de ikke gider at arbejde med sig selv.
Det er noget andet i forhold til min partner. Her får de negative tanker et andet udtryk, som giver mig mulighed for at give udtryk for mine holdninger på en måde, så vi kan løse de konflikter vi har. Det er her, at jeg får en bonus af at dæmpe min vrede. Det som hun har givet er netop, at jeg får noget ud af at tale om tingene på en måde, så jeg tager ansvaret for min del. Jeg har brug for, at hun viser mig, at hun vil den relation, som vi er i. Det bliver jeg nogle gange nødt til at bede om. Men jeg har også set, at det hjælper til at få emner på bordet, som bliver mindre farlige, fordi vi har talt om det.
Jeg tror altid en konfrontation hjælper os til at se, hvor vi ikke er, hvor vi gerne vil være. Og jeg tror alle vi kan komme til et sted, hvor vi ved, at selvmedlidenhed ikke hjælper noget. Men at tro at vi kommer dertil, hvor vi ikke også er sårbare og hvor vi ikke mere behøver at arbejde med skygger i os, tror jeg er en illusion. I forhold til min partner er det en fordel. For hun skal også kunne tage mig ind, dér hvor jeg er svag og skrøbelig. Det er en styrke at lade hende tage mig ind, når jeg har det sådan.