Hvis du vil finde ud af, om du er alfaen (lederen, der tager styringen på godt og ondt) i dit forhold, behøver du faktisk bare åbne øjnene.
Hvert forhold vil have sin leder eller alfa.
Og nej, det vil ikke altid være manden. Nogle gange kan kvinder også være alfaen. Er vildt forundret over at man altid antager, at det er manden.
Men er du så alfaen i dit forhold, og er det den bedste rolle at være i?
Efter min egen erfaring tror jeg, der er en naturlig “giver” og “tager “i et godt og sundt forhold. I mine egne relationer anser jeg mig selv for at være alfaen i nogle aspekter, mens andre er alphaen i andre.
Det svinger alt efter kontekst.
I hvert forhold bør hver person bringe sine egne styrker ind i forholdet. Og da ingen er god til alt, tror jeg, at alfarollen vil skifte som ebbe og flod.
En dag kan du opleve, at dine særlige styrker er nødvendige, og derfor bliver du alfaen. Men den næste dag kan du opleve, at en bestemt situation har brug for din partners styrker, og denne så bliver alfa.
Jeg tror personligt, det er bedst at have denne flydende ebbe og flod-fordeling af “magten” i et forhold.
Derved oplever I begge at være “på toppen” noget af tiden.
Det betyder, at det ikke altid er den samme person, der sidder på al magt i forholdet.
Hvis det sker, så en person altid er den ledende, uanset hvad situationen er, er tendensen, at denne evige alfa tager sin partner for givet og måske udnytter den anden.
Det vil gøre den anden partner, der hele tiden blot “følger med”, jaloux, sur og mindreværdig.
Dette scenarie – med en partner med al magten og en anden partner, der altid føler sig som den magtesløse følgesvend – er efter min mening ikke den bedste udgave af et kærligt og sundt forhold.
Så hvis du virkelig vil have et godt forhold, hvor du er i stand til og villig til såvel at give, som at tage, skal du finde en person, som du kan dele alfa-rollen med.
Jeg tror, det skaber de bedste relationer på den lange bane.
Så behøver du slet ikke stille spørgsmålstegn ved, om du er alfaen i dit forhold, for det ved du allerede, at du er … nogle gange. 🙂
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
5 kommentarer på “Er du alfaen i dit forhold?”
Jeg tror kun jeg kan leve sammen med en alfa-kvinde – en kvinde, der viser styrke og samtidigt har styrken til at give mig plads i forholdet.
Ok Erik, så er du en speciel mand tror jeg. Hvad så hvis hun ejer huset og tjener de fleste penge, giver dig masser af plads og udfoldelsesmuligheder og frihed, men alligevel tager teten og er den der bestemmer hvis I er uenige om hvad behovet er for et nyt vindfang eller udestue. det er jo hendes penge og hus?
Jeg tror, jeg betragter begrebet alfa anderledes end du gør, Mette.
I en flok vil en alfahun altid gå efter at blive bedækket med den bedste han. Ligeledes vil en alfahan går efter den bedste hun. Derfor vil et alfapar ikke være alfaer i forhold til hinanden. De vil være i det forhold, der passer til dem.
Du kan så påstå, at der vil være mere kamp om magten i et alfaforhold. Men hvis du også betragter det at være alfa med, at have en høj intelligens, vil alfaparret også være bedre til at indse, hvad der er til gavn for, at de kan blive sammen.
Jeg kan så se, at Malene har skrevet et svar til min første kommentar fra 20. september sidste år. Men ja. Hvis den, jeg bor sammen med vil have en ny udestue. Så finder vi ud af det. Hvor skulle min interesse være i at forhindre det? Kunne hun finde på at løbe med pengene? Ja. Det kunne hun jo nok. Men hvorfor skulle hun det, hvis vi har det godt sammen.
Det er ikke let at finde den rette person for en selv. Min erfaring er at gamle mønstre ubevidst styre hvem vil tiltrækkes af og tiltrækker.
Jeg har aldrig været i tvivl om hvilket forhold jeg gerne vil have og hvordan det skal fungere. En “Guitar”. Giver og tager fra hinanden, som du Mette skriver som alfa. Kommunikation og respekt.
Det har jeg så tilgode. Knækket mit mønster har jeg endnu ikke lykkedes mig. Tiltrækker stadig dysfunktionelle typer. Grunden kender jeg godt. Men at få ens indre til at skinne på ny, har jeg ikke styr på.
Er nok mere kommet dertil at jeg er blevet for ødelagt, til at få et lige værdigt forhold. Jeg ved jeg fortjener bedre.
Men stoler ikke længere på at finde en i dagens Danmark, som single/dating livet fungerer. Voksne som opføre sig som børnehaven og modbydelige bag skærmen.
Så er nu der, finder jeg en finder jeg ikke en så er der en årsag til det. Og det er kun i det rigtige liv og ikke via en skærm.
Jeg har nu nogle gange prøvet at date en Domina og har også fået rigtigt meget ud af det, de gange, hvor hun har taget styringen.
Det har bekræftet mig i, at jeg er en alfa og går efter alfaer.
Det har dog også givet nogle misforståelser, som er min udfordring i det forhold, som jeg går efter.
For det første er den rolle, som jeg har taget, en rolle som jeg har valgt. Hun har brug for at vide, at hun har det afgørende ord. Og det får hun. Der, hvor jeg har haft problemer er der, hvor hun holder op med at være tydelig.
Desuden har jeg oplevet, at andre, der ved, at jeg kan leve i et Domina/slave forhold tror at de kan overtage domina rollen eller tage rollen som master.
Intet kunne være mere forkert. Det, at jeg kan tage den masochistiske rolle giver mig netop en autoritet blandt andre, så jeg kun behøver at underkaste mig hende.
Jeg er stadigt overbevist om at alfaer tiltrækker alfaer. Og jeg har set kvinder, der er vant til at de kan få mænd til hvad som helst, blomstrer op ved at møde modstand. Hvad er vi værd hvis vi ikke tør vise vores værd overfor hinanden?